Berlin – Værd at opleve?

berlin jul

Til december skal jeg for anden gang besøge den skønne by Berlin!

Vi skal i hvert fald til diverse julemarkeder rundt i byen og det er faktisk grunden til, at vi skal afsted. Jeg er nemlig fuldstændig forelsket i julen og går altid meget op i den med pynt, julebag, konfekt, gaveindkøb og hvad jeg ellers kan komme på. – Er der nogen herinde, som kan anbefale nogle julemarkeder, som SKAL besøges?

Derudover har jeg også en del shopping i tankerne, da der er en masse lækre butikker dernede som jeg lige er nødt til at tage et smut forbi. Købte en del dernede sidst (det er efterhånden 3 år siden) og har heller ikke tænkt mig at tage tomhændet hjem denne gang.

Men hvad så med seværdigheder? Har selv besøgt: Tv-tårnet, Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, resterne af muren, og en del andre steder. Ellers var vi med en af de mange tur-busser rundt i byen, for at se de største seværdigheder derfra. Det var faktisk ret smart, for man kunne stå af ved alle stederne og når man var færdig med at udforske, hoppede man bare på den næste bus.

DSC_1480

TV-tårnet

DSC_1509

 Restauranten oppe i TV-tårnet. Yderdelen drejede rundt, så man kunne få lov at se udover hele byen. Ærligt brød jeg mig ikke om maden, derudover kostede det en del og vi var på venteliste i 2 måneder inden vi skulle afsted for at kunne komme op i restauranten. Men det var en speciel oplevelse. Beklager kvaliteten af billedet.

DSC_1454

Inde i Sony-centret som helt sikkert er en smuk oplevelse værd.

DSC_0073

Checkpoint Charlie – Ikke noget stort, men bør opleves. Om ikke andet for de udklædte soldater. Igen beklager kvaliteten af billedet.

 

Men da det som sagt er en juletur, er chancen meget stor for at der vil være sne dernede eller i det mindste ret koldt. Så jeg ved at der kan blive nogle udfordringer mht vejret og seværdigheder. Men det må man jo så tage som det kommer.

Ikke nok med at det bliver en hyggelig tur, så kan jeg også mærke at jeg har lidt brug for at komme væk og opleve noget.

Hvad med jer? Har I planer om nogle ture i julen?

 

Med ønske om en god dag.

/Michelle

L’Oréal La Palette Nude

L’Oréal er et af mine yndlingsmærker, når det kommer til både hår- og makeup produkter.

De er lige udkommet med to nye øjenskygge paletter. “La Palette Nude” i rosé og beige.

Dette indlæg skal handle om “La Palette Nude” i beige.

Jeg vil ærligt indrømme, at jeg ikke havde holdt mig helt opdateret på nye produkter fra L’Oréal og faldt torsdag aften i sidste uge pludseligt over et opslag de havde lavet på Facebook. Det fangede mig ret hurtigt og inden jeg vidste af det gik jagten ind, for jeg skulle bare eje begge paletter NU. Som det første kiggede jeg selvfølgelig på matas’ hjemmeside og til min store skuffelse var de kun på lager ovre på Sjælland og måtte bare erkende, at jeg var nødt til at vente til de kom på lager igen i en af de lokale matas butikker her i byen. Fredag skulle jeg i Bilka efter et par småting og skulle jo selvfølgelig lige kigge forbi makeup afdelingen – og der var den så! Paletten i beige! Uden at blinke, lagde jeg paletten i kurven. Så var det lige pludseligt ikke så hårdt at vente til de kom på lager igen, da jeg nu havde skaffet mig den ene af paletterne. Nu har jeg haft en del dage til at prøve paletten af (både hverdags- og fest looks), og ser kun frem til at få rosé-paletten! Dog har jeg ikke fundet et sted, hvor den kan købes i en fysisk butik, så skal have bestilt den hjem i en af de nærmere dage.

la palette nude beige3
Flot og stilren i udseendet.

loreal-color-riche-la-palette-nude-beige-shades
(ovenstående billede har jeg fundet på google, da jeg glemte at tage billede inden jeg havde brugt af paletten)

Ti forskellige nuancer, både i matte, nogle med glimmer og skinnende typer. Tilhørende er der en applikator og det er rart at se at der er en børste i enden, til at få skyggen ordentlig blandet sammen på øjenlåget (specielt hvis man gerne vil have det smokey look). Jeg har testet applikatoren og vil sige at den er udmærket. Jeg bruger ikke “svampe”-applikatorer, men kun makeupbørster, så har kun brugt børsten. Den er meget blød, hvilket gør det behageligt at tage øjenskyggen på og den er god til at blande. Dog er den ikke så stor, men den er der!

Det jeg rigtig godt kan lide ved øjenskyggerne, er at de ikke er intense i farven når man tager dem på i første omgang. Men at man kan bygge farven op og gøre den mere synlig. Så alt efter hvilket look man går efter, kan man nemt fange det med disse øjenskygger. Og da det er “neutrale” farver (forstået på den måde at der ikke er “skrigende” farver såsom tyrkis, limegrøn osv.) kan alle bære øjenskyggerne, i forskellige situationer og i alle sæt tøj.

Øjenskyggerne drysser ikke, hvilket jeg mener er en fordel så man ikke skal til at fjerne nedfaldet under øjnene og evt på kinderne, da de fleste personer har concealer og foundation på, inden de tager øjenskygge på.

Jeg er meget imponeret over paletten og kan ikke vente med at skulle lege noget mere med den og ikke mindst rosé paletten.

Tryk her (åbner i et nyt vindue) for at udforske paletterne på L’Oréals hjemmeside. Man kan også downloade en app til sin smartphone, hvor man kan afprøve produkter og looks virtuelt. Appen hedder “Makeup Genius” og kan fås både til apple og android. De afholder også en konkurrence, men se mere på deres hjemmeside.

L’Oréal La Palette Nude 001 Rosé kan købes her

L’Oréal La Palette Nude 002 Beige kan købes her

Prisen er 179,95,- og er en ganske fin pris, hvis jeg selv skal sige det. Man får meget for prisen og kvaliteten er i top.

Med ønske om en god dag

/Michelle

 

 

Indlægget er ikke sponsoreret

En krøllet verden

Hej alle,

Dette er mit første indlæg hvor jeg vil introducere mig selv og hvad denne blog vil handle om.

Jeg hedder Michelle, er 23 og bor i Nordjylland.

“En krøllet verden” er en blog der i princippet handler om alt mellem himmel og jord – fra kreative ting til skønhed og til generelle følsomme emner.

Det kan være anmeldelser af produkter og oplevelser, tutorials, generelle råd og hvad der ellers kan dukke op med tiden.

Havde lidt svært ved at finde et navn til bloggen, men da jeg har en masse naturlige krøller i mit hår (dette vil der også komme indlæg omkring) og det faktum at bloggen handler om flere forskellige ting, synes jeg at “En krøllet verden” vil fungere fint.

Som udgangspunkt vil der komme mindst ét nyt indlæg om ugen, men forbeholder mig retten til at ændre dette. 🙂

Jeg er rigtig spændt på at komme i gang, da jeg allerede er kommet på en del indlæg.

Så følg endelig med og kom hjertens gerne med forslag, spørgsmål og konstruktiv kritik.

Med ønske om en god dag

/Michelle