L'Oréal La Palette Nude

Berlin – Værd at opleve?

berlin jul

Til december skal jeg for anden gang besøge den skønne by Berlin!

Vi skal i hvert fald til diverse julemarkeder rundt i byen og det er faktisk grunden til, at vi skal afsted. Jeg er nemlig fuldstændig forelsket i julen og går altid meget op i den med pynt, julebag, konfekt, gaveindkøb og hvad jeg ellers kan komme på. – Er der nogen herinde, som kan anbefale nogle julemarkeder, som SKAL besøges?

Derudover har jeg også en del shopping i tankerne, da der er en masse lækre butikker dernede som jeg lige er nødt til at tage et smut forbi. Købte en del dernede sidst (det er efterhånden 3 år siden) og har heller ikke tænkt mig at tage tomhændet hjem denne gang.

Men hvad så med seværdigheder? Har selv besøgt: Tv-tårnet, Brandenburger Tor, Checkpoint Charlie, resterne af muren, og en del andre steder. Ellers var vi med en af de mange tur-busser rundt i byen, for at se de største seværdigheder derfra. Det var faktisk ret smart, for man kunne stå af ved alle stederne og når man var færdig med at udforske, hoppede man bare på den næste bus.

DSC_1480

TV-tårnet

DSC_1509

 Restauranten oppe i TV-tårnet. Yderdelen drejede rundt, så man kunne få lov at se udover hele byen. Ærligt brød jeg mig ikke om maden, derudover kostede det en del og vi var på venteliste i 2 måneder inden vi skulle afsted for at kunne komme op i restauranten. Men det var en speciel oplevelse. Beklager kvaliteten af billedet.

DSC_1454

Inde i Sony-centret som helt sikkert er en smuk oplevelse værd.

DSC_0073

Checkpoint Charlie – Ikke noget stort, men bør opleves. Om ikke andet for de udklædte soldater. Igen beklager kvaliteten af billedet.

 

Men da det som sagt er en juletur, er chancen meget stor for at der vil være sne dernede eller i det mindste ret koldt. Så jeg ved at der kan blive nogle udfordringer mht vejret og seværdigheder. Men det må man jo så tage som det kommer.

Ikke nok med at det bliver en hyggelig tur, så kan jeg også mærke at jeg har lidt brug for at komme væk og opleve noget.

Hvad med jer? Har I planer om nogle ture i julen?

 

Med ønske om en god dag.

/Michelle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

L'Oréal La Palette Nude